
Uddannelsen til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut er under afvikling og lukker i 2026.
Psykoterapeut uddannelse i Kolding i Eksistentiel Dynamisk Psykoterapi (EDP) varer 4½ år. Det er en psykoterapeut uddannelse du tager i fritiden fx sideløbende med sit arbejde. På uddannelsen undervises i psykoterapi ud fra humanistisk og eksistentiel psykologi. Se skitsen med uddannelsens fokusområder her under.
Vi har ingen ledige pladser på psykoterapeutuddannelsen og henviser til Dansk Psykoterapeutforenings liste over evaluerede og godkendte uddannelser i Danmark.
Vi har få ledige pladser på forløbet Livsmod og eksistens samt eksistentiel praktikker.
Uddannelsen er senest i december 2020 positivt evalueret af Reflektor og har indtil 2024 været på listen af anbefalede uddannelser hos Dansk Psykoterapeutforening
Evaluering sker på baggrund af de vejledende kvalitetskriterier. Kvalitetskriterierne blev oprindelig udarbejdet i 2004 af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet.
EDP uddannelsen henvender sig til dig, som ønsker at udvikle dig personligt, socialt og professionelt. At mestre kommunikation, samarbejde og selvevaluering er attraktive egenskaber. Du vil gennem uddannelsen tilegne dig færdigheder og kompetencer der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, i mange jobfunktioner og i psykoterapeutiske praksis.
Den grundlæggende terapeutiske tilgang bygger på den fænomenologiske metode og de anvisning for eksistentiel psykoterapi som vi henter fra Ernesto Spinelli. Vi er også inspireret af Carl Rogers beskrivelse af klientcentreret psykoterapi.
Kort sagt, er eksistentiel terapi optaget af hvordan mennesket er i verden og finder ud af at leve som sig selv, med det som er.
Eksistentiel psykoterapi handler om menneskers tanker, følelser og handlinger i relationelle kontekster og i forhold til de eksistentielle grundvilkår. Psykoterapeutens foretrukne synsvinkel er at forstå mennesker indefra. Teorien er hentet fra fænomenologiske og eksistentiel psykologi. Fokus er de store spørgsmål i livet og mennesket som et bevidst væsen med mulighed for selv at vælge mål og mening i overensstemmelse med sine egne værdier.
Her er et samlet overblik over psykoterapeutuddannelsen og de fire fokusområder.

